Annonce

Annonce

Færdig kompost

Kompost, der iltes og har et højt indhold af kulstof i udgangsmaterialet, vil have et højt indhold af svampe og svampesporer. Foto: Marendine Krainert Ladegaard

Kompost fortjener langt mere opmærksomhed og større udbredelse

FAGLIGT TALT: Kompost indeholder efter komposteringen et stort og mangfoldigt mikrobielt samfund, der virker som biostimulant på jordens liv og omsætningen af næringsstoffer.

Kompostering har været en kendt teknik i Europa lige siden Romerriget. Marcus Porcius Cato beskrev 160 år før Kristus i sin bog: De agri cultura, hvordan kompost kunne bruges som gødning til vinproduktion. Men har kompost sin berettigelse i det 21. århundrede?

Kompost er koncentreret kulstof. Mikroorganismernes liv og ånding i bunken er den direkte årsag til, at der på rekordtid dannes stabile kulstofforbindelser: Humus.

Affald bliver ved kompostering en værdifuld ressource, der har effekt på dyrkningsjorden i din egen levetid.

Jordens evne til at binde og frigive næringsstoffer øges - kationskapaciteten bliver større. Og jordens vandholdende evne forbedres, i og med at humus er i stand til at holde sig egen vægt to gange. Selve mængden af kulstof, der bringes ud med komposten, er ikke stor i forhold til landbrugsjordens samlede indhold af kulstof.

Typisk tildeles 580 kg kulstof for hvert ton velomsat kompost, og en dansk dyrkningsjord indeholder omkring 140.000 kg kulstof i pløjelaget. Men fordi kulstoffet i komposten tildeles som færdig omsat humus, har det effekt. Det handler ikke om kvantitet, men om kvalitet af kulstoffet.

Bakterier dominerer i dag dansk landbrugsjord og er årsagen til, at vi langt fra udnytter jordens biologiske potentiale. Flere svampe i jorden vil være begyndelsen på en positiv spiral, hvor næringsstoffer og strukturdannelse går hånd i hånd til glæde for planternes levevilkår. Svampene er med andre ord ’the missing link’ mellem jord og plante.

Kendt er mykorrhiza-svampen for sin evne til at transportere fosfor til planternes rødder - knap så kendt er Penicillium-slægten og 75.000 andre arter, som med deres vidtforgrenede usynlige hyfer hiver næring og vand ud af selv den mindste pore i jorden.

Jordens volume øges med svampene og dermed adgangen til bundne næringsstoffer. Svampe er strukturskabende og udgør kittet, der former krummerne i jorden.

Kompost, der iltes og har et højt indhold af kulstof i udgangsmaterialet, vil have et højt indhold af svampe og svampesporer. Mængden af svampe, der dannes under komposteringsprocesserne, har altså både indflydelse på kvaliteten af komposten og på, hvor godt komposten virker i landbrugsjord.

Kompost indeholder efter komposteringen et stort og mangfoldigt mikrobielt samfund, der virker som biostimulant på jordens liv og omsætningen af næringsstoffer.

Kompost kan med andre ord levere både kulstof og svampe af høj kvalitet og er derfor i høj grad berettiget i det 21. århundredes landbrugsproduktion. Og fortjener i mine øjne langt mere opmærksomhed og langt større udbredelse.

Humus har unikke egenskaber og er helt nødvendig for at holde landbrugsjorden dyrkningsstabil.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet